På jagt efter Dagsværk-projekt

Af Heidi Brehm Christensen og Kristine Modvig Clement.

Nogle af brikkerne var givet på forhånd: det skulle handle om eksportproduktionszoner (i Mellem-amerika kendt som "zonas francas" eller "maquilas") og faglige rettigheder.

Målgruppen skulle være unge kvindelige arbejdere, og midlerne uddannelse og oplysning. Andre brikker dukkede op undervejs under møderne med SiD i Nicaragua, "gamle" komitérotter, fagforbund, menneskerettighedsorganisationer og ikke mindst arbejderne selv. Resultaterne af rejsen kan I læse om andetsteds i dette blad - de næste par sider vil blive viet til glimt og højdepunkter fra rejsen.

Gladys patio - Managua

"Perfecto, perfecto, perfecto - todo perfecto!"

Gladys puffer brillerne på plads på næsen og glatter papirarket, der hviler på hendes knæ. Vi sidder i halvkreds rundt om hende på turkisblå plastikstole. Vi har fundet skygge under et stort træ foran hendes hus, og mens vi spændte venter på hendes kommentarer til vores projektideer, dasker vi efter ihærdige myg og sipper af en iskold og sukkersød orange fresco.

Gladys har smilehuller og hvide stænk i krøllerne. Hun har kæmpet for arbejdernes rettigheder hele sit liv. Hendes øjne lyser, når hun fortæller om "la lucha" (kampen). Om hvordan hun har været med til at starte fagforeninger op på den ene fabrik efter den anden og nu er fuldstændig sortlistet og ikke kan finde arbejde noget som helst sted i Zonen.

Hun kender alligevel Zonen ud og ind, ved, hvilke fabrikker der er, hvor mange ansatte de har, og på hvilke arbejderne er organiserede. Gladys' svigerdatter arbejder i Zonen, og det samme gør mange af naboerne i kvarteret, så selv om hun ikke selv får lov til at komme ind, når historierne derindefra hende.

Gladys mener, ligesom vi, at fagbevægelsen må prøve noget nyt, hvis den skal nå de unge kvinder, som udgør hovedparten af arbejdsstyrken i Zonen. Hun er umiddelbart begejstret for vores idéer, men stiller spørgsmål, kommer med kommentarer og nye forslag.

"Rejs ikke til Guatemala!"

Efter 12 timers busrejse fra Managua når vi San Salvador. Vi har en halv time til at købe billetten videre til Guatemala og haster op til billetskranken.

"Kristine Clement og Annette Hansen. Rejs ikke til Guatemala," lyder det på spansk over højtaleren.

Vi ser forbavsede på hinanden. Hvorfor nu ikke det, og hvordan mon busselskabet kender til vores rejseplaner? Vi har jo slet ikke købt billetterne endnu.